Your metal
solution partner
Hos INSERVICE har vandskæring i mange år været lig med metal. Men i takt med nye forespørgsler og specialopgaver er fliser, sten og mursten blevet en langt større del af hverdagen – og det passer virksomheden rigtig godt.
"Mange ønsker ikke at arbejde med mursten, sten eller fliser – det gør vi," fortæller Karsten Bækgård, CEO i INSERVICE
Et konkret eksempel er en specialopgave med store italienske fliser. Kunden stod foran etableringen af et stort haveanlæg og ønskede præcisionsskårne fliser i unikke former. De oprindelige håndværkere var skeptiske – for hvordan sikrer man millimeternøjagtighed i materialer, der ofte er ujævne fra fabrikken?
Fliserne blev sendt til INSERVICE, som hurtigt opdagede afvigelser på op til 3–4 cm mellem de enkelte emner. Men med vandskæring og en kombination af præcis opmåling og justeringer, lykkedes det at levere fliser skåret ned til en nøjagtighed på en tiendedel millimeter.
"Det ville have været en skam i så stort et haveanlæg, hvor kunden havde brugt mange penge – både tid og ressourcer," fortæller Karsten.
Sagen viser ikke bare præcision – men også fleksibiliteten i teknologien. Og det er netop dét, INSERVICE ser som sin styrke.
"Det, at andre ofte fravælger de krævende opgaver, er en del af vores drivkraft. Vi vil gerne udfordres – for det er netop i de skæve og komplekse opgaver, at vandskæringens fulde potentiale kommer til sin ret."
Har du en opgave, hvor standardløsninger ikke slår til?
Så tag fat i Karsten på 40 33 76 04 eller Flemming på 20 85 35 10.