Your metal
solution partner
Hos GreenBox opstod en kritisk situation, da en leverance af fliser fra Italien svigtede. Med en produktion på omkring 20 badeværelser om dagen kunne manglen på de rette fliser hurtigt få store konsekvenser – og i værste fald føre til produktionsstop.
GreenBox fandt en alternativ flise, som kunne skaffes hurtigt. Udfordringen var blot, at fliserne havde formatet 60 x 60 cm, mens produktionen krævede 30 x 60 cm for at følge projektets design.
Her kom INSERVICE ind i billedet.
INSERVICE tog opgaven ind med kort varsel og begyndte at tilpasse fliserne fra 60 x 60 cm til 30 x 60 cm.
Selve opgaven var forholdsvis enkel – men tidsfaktoren gjorde den alt andet end almindelig. GreenBox havde brug for fliser løbende for at holde produktionen i gang, og derfor blev arbejdet planlagt med daglige leverancer.
“Det var en kæmpe hasteopgave. GreenBox havde en hel produktionslinje og mange medarbejdere, som var afhængige af, at fliserne kom frem. Derfor handlede det om hurtigt at få sat en løsning i gang og levere løbende, så de kunne undgå produktionsstop,” fortæller Karsten Bækgård fra INSERVICE.
For GreenBox var det ikke kun selve tilpasningen af fliserne, der gjorde forskellen. Den løbende dialog om antal og leverancer var lige så vigtig, fordi behovet hele tiden skulle tilpasses produktionen.
“Da jeg kontaktede INSERVICE, var situationen meget kritisk, fordi vi stod over for et produktionsstop. De var meget omstillingsparate og gode til at håndtere den akutte opgave. Samtidig havde vi en løbende dialog omkring leverancer og antal,” fortæller Daniel fra GreenBox.
Muligheden for hurtigt at få tilpasset fliser i forskellige størrelser giver GreenBox en ekstra sikkerhed, når den normale forsyningskæde ikke går som planlagt.
“Vi producerer omkring 20 badeværelser om dagen, så det går stærkt, når vi mangler materialer. Derfor er det altafgørende, at vi har de rette materialer til tiden. INSERVICE har været hurtige, fleksible og har altid kunnet hjælpe med vores akutte forespørgsler.” Afslutter Daniel.
Casen hos GreenBox viser, at en opgave ikke behøver at være teknisk kompliceret for at være kritisk. Nogle gange ligger udfordringen i at kunne reagere hurtigt, omstille produktionen og levere i det tempo, kunden har brug for.
Hos INSERVICE er fleksibilitet og korte reaktionstider en vigtig del af samarbejdet – også når behovet opstår fra den ene dag til den anden.
Har du en akut opgave eller behov for specialtilpasning af fliser, sten eller andre materialer? Kontakt Karsten på 4033 7604 eller Flemming på 2085 3510.